Radio Information

Vi har ingen optur i denne uge. Det havde vi heller ikke i forrige uge. Og i sidste uge var den ærlig talt lidt halvkvalt. For det er svært i en sensommer ovenpå IPCC’s rapport og de ekstreme vejr, der hærger fra New York til Athen, sige chefredaktør Rune Lykkeberg. For vi har brug for håb, men man må også leve i sandhed. Men Rune er her selvfølgelig, og det bliver til en snak om meget, men mest om sorg. Vi skal have det tredje stik. Måske. Har vi egentlig så meget brug for »booster-stikket«, at vi kan forsvare ikke at give vaccinerne til de lande, der end ikke har givet deres befolkninger første stik? For mens vi forhindrer en 20-årig amerikaner i at blive forkølet, dør afrikanerne, siger en af de kilder, som Kristian Villesen har talt med. Hør mere. Og så kan I møde Tore Keller. Han er vores nye europakorrespondent, og han har skrevet ugens leder om en anden kæmpestor sag, nemlig at der tilsyneladende er fælles europæisk opbakning til en ny flygtningepolitik: Bliv væk. Med mure og lokale samarbejdspartne

Så greb regeringen ind. Og for sygeplejerskerne er der ikke meget godt at sige om resultatet af de seneste knap to måneders strejke. Men konflikten har skabt et fokus på uligeløn, som den kommende lønkomité ikke kan ignorere. Og så understreger den behovet for at gå den danske model efter i sømmene på det offentlige arbejdsmarked. Louise Drivsholm kommer i studiet. Og så skal vi tale om ... hm, sofaaktivisme. Den lille del, som vi hver især kan gøre – ikke mindst for selv at blive klogere på tingenes sande tilstand. Niels Ivar Larsen er træt af Kina. Meget træt af Kina. Han vil boykotte Kina og derfor ikke længere hver dag købe produkter, der støtter et regime, som undertrykker de etniske minoriteter, benytter sig af tvangsarbejde og tilsidesætter grundlæggende frihedsrettigheder. Så over sommeren besluttede han at undgå kinesiske produkter. Det viste sig ikke at være så nemt endda. Niels Ivar Larsen kommer i studiet og fortæller om sit forsøg. Rune Lykkeberg er træt af USA. Meget træt af USA. Af at vores

»Det er let at indse, at Anders Fogh Rasmussens messianske projekt for Afghanistan var forkert. Det er sværere at se, hvad der ville have været – og fremover er – det rigtige.« Sådan slutter Jørgen Steen Nielsen en leder i torsdagens avis. Og det er lige netop de overvejelser som Talebans sejr i Afghanistan kalder på. Rune Lykkeberg kommer i studiet og forsøger at svare på, hvordan vi erkender, at verden ikke kan reddes af vores moralske missioner, men samtidig undgår at ende i indelukket kynisme. Og vi bliver i Afghanistan-sporet. For bare ti dage før Kabuls fald forsøgte Danmark, sammen med en række andre europæiske lande, at få EU til at lægge pres på de afghanske myndigheder til at tage imod tvangshjemsendte afghanske flygtninge. Det møder nu hård kritik. Ulrik Dahlin forklarer. Og så har favorit-Lone, Lone Nikolajsen været i biografen og se Ternet Ninja 2. Den er god. Og endda helt opbyggelig. For ninjaen må står ansigt til ansigt med sin egen toksiske maskulinitet. Og det er som bekendt ret uskønt.

»Der er ingen – ingen – opmuntrende tegn i FN’s klimarapport. Men måske kan den endelig vække os«. Sådan faldt ordene på forsiden af Information i anledning af, at FN’s klimapanel IPCC for sjette gang siden 1990 advarer om, at menneskeheden er på kollisionskurs med klimaet, biosfæren og sit eget eksistensgrundlag. Og der er ikke noget vi ikke har hørt før. Det nye er, at det, der før var advarsler nu er en beskivelse af tingenes tilstand lige nu og her. Og en opfordring til, at vi som minimum begynder at vænne os til, at Paris-målet om højst 1,5 graders opvarmning ventes overskredet om få år. Men OGSÅ et opråb og et håb om et erkendelsesmæssigt gennembrud hos politikere, virksomheder og borgere. Jørgen Steen Nielsen har skrevet et essay om det og kommer i studiet. Det samme gør hans kollega i klimaredaktionen Martin Bahn, der har set på de hjemlige politiske reaktioner på rapporten. Herunder på et helt område, der gør særligt rigtig ondt på Danmark. Og på dig og mig, forbrugeren: Metangasserne fra vores alt,

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Falstaff er blevet kaldt det bedste menneske af alle, den største karakter i teaterhistorien og inkarnationen af britisk vid og humor. Lektor i litteraturvidenskab Christian Dahl fortæller her om Falstaff og stykket Henry IV.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Hvis Informations teaterkritiker Anne Middelboe Christensen skal fortælle, hvem der har lært hende om pligt, lyst, jalousi, magt og blindhed, så peger hun på forskellige stykker af William Shakespeare. Men det største stykke for hende er også den ultimative kærlighedshistorie i den vestlige kultur: ’Romeo og Julie’.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. ’Hamlet, Prins af Danmark’ er et stykke om hævn, genfærd, krig og kongemord. Men det er ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad også et stykke om det helt grundlæggende spørgsmål i politik, som stadig i dag hjemsøger ham selv og hans parti

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Birgitte Hjort Sørensen har spillet Shakespeare på den fineste scene i London med de største stjerner. Hun fortæller her om rigdommen i Shakespeares vers, om at finde både musikken og meningen i replikkerne og om tragedien ’Coriolanus’, som iscenesætter en ultimativ konflikt mellem overklassen og folkemasser, den aristokratiske leder og de ordinære borgere.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Vi er i dette tredje afsnit nået til den verdensberømte amerikanske Shakespeare-forsker James Shapiro. Han fortæller om ’Julius Cæsar’, og hvorfor Shakespeare er den største dramatiker i USA: »Hans stykker er fulde af vold, race, intolerance, udstødelse og grundlæggelse af fællesskaber ved at holde andre ude – ligesom vores historie de seneste årtier«.  

Når det bliver sommer, folk går på ferie, og der bliver så stille og roligt i landet, at man kan tænke på verdenssituationen igen, er det en tradition på Radio Information, at jeg tager en tur på landet og taler med Bo Lidegaard om hele verdenssituationen i hans sommerhus på Vestsjælland. Jeg tager de spørgsmål med, som for mig er de sværeste i dag, og stiller dem til min forhenværende chef og nuværende gode ven. Hvordan skal vi forholde os til, at Europa for at forsvare sin humanisme og et samarbejde, der bygger på menneskerettigheder og demokrati, lader folk drukne i Middelhavet og børn vokse op under rædselsfulde forhold i lejre? Hvordan skal vi forholde os til Kina, som er et brutalt regime, der sender minoriteter i store arbejdslejre, undertrykker sine egne borgere og presser Vesten til at afstå fra kritik, men som vi også er helt afhængige af at samarbejde med, hvis vi skal undgå de værste klimaforandringer? Er konklusionen efter krigen i Afghanistan, at vi skal leve med, at Taleban overtager landet

Niels Brunse har de seneste tredive år oversat samtlige Shakespeares 39 stykker til dansk. Han fortæller her om sit liv med Shakespeare og præsenterer stykket ’Stormen’, som ender på en forhåbning: Må alle de ting, vi har gjort mod andre mennesker i kraft af den magt, vi har fået eller tiltaget os … må det blive os tilgivet.

Jeg ved ikke med dig, men når jeg læser vores litteraturanmelder Tue Andersen Nexø udpege noget som »det mest nyskabende og interessante«, der findes på tv lige nu, så skal jeg se det. Denne gang betyder det så, at jeg skal se fem sæsoner af en tegnefilmsserie om en skør og fordrukken videnskabsmand og hans 15-årige barnebarn, der rejser rundt mellem galakser, hvor pizzaer bestiller telefoner som take away og har myrer i øjenene. So be it. Femte sæson af ’Rick and Morty’ er netop udkommet på HBO, og det kalder på en hyldest af fjolle-serien, som Nexø kalder: »et utroligt morsomt lærestykke i eksistentiel rædsel«. Men vi skal naturligvis også tale om de vigtige ting, der sker i vores egen galakse. Blandt andet om sygepejerskestrejken. Den helt store skurk i debatten om det kønsmæssige løngab er jo tjenestemandsreformen. Men hvad var det nu, den gik ud på? Louise Drivsholm tager os tilbage til 1969. Og prøver også at svare på et spørgsmål, der har naget mig: Hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Og så komm

For instruktøren Katrine Wiedemann er der en kæmpe håbefuldhed i at arbejde med en sort tekst som Shakespeares stykke ’Kong Lear’. Tilværelsen er fortvivlende, men i den dybeste fortvivlelse er der også hele tiden sprog. Det vigtige er for hende, at der findes tekster, som sætter ord på det sorteste og det mest barske i livet. Katrine Wiedemann er den første i Informations sommerserie om vejen til Shakespeare

Den indiske forfatter Amitav Ghosh fortæller i denne samtale med Rune Lykkeberg, hvorfor det er en katastrofe, at debatten om klimaforandringer har været præget af videnskabsfolk og bureaukrater fra Vesten, og hvordan det er europæernes tragedie, at verden bliver ødelagt af kopier af dem selv.

I mandags blev den svenske statsminister Stefan Löfven væltet ved en mistillidsafstemning, som den første svenske statsminister nogensinde. Den konkrete anledning var et forslag om liberaliseringen af loven om huslejefastsættelse, som støttepartiet Vänsterpartiet ikke kunne acceptere. Onsdag trak Centerpartiet så forslaget tilbage, så i princippet kunne Löfven samle pjalterne sammen og danne regering igen. Men er det realistisk? Jeg taler med vor mand i det svenske, Lasse Skou Andersen, om den aktuelle udvikling, og med Enhedslistens tidligere strateg og nu kommentator her på avisen, Pelle Dragsted, der kender Vänsterpartiet og dets dilemmaer indgående. Chefredaktøren har en datter, der denne uge fik huen på som så mange andre unge, der gjaldede glade i gaderne, så man skulle være et seriøst dumt svin for ikke at være glad med dem. Han er derfor med på en linje ude fra et på alle måder fejrende sommerkøbenhavn, hvor han i disse dage har en kæmpe optur over fælleskabet. Det var nok ikke sket, havde vi ikke v

Bye Bye Bibi. Israel har fået ny regering og ny premierminister – ja, faktisk hele to. I søndags måtte Benjamin Netanyahu erkende sit nederlag, da Israels parlament, Knesset, stemte den nye regering igennem med stemmerne 60-59. 12 år lange som premierminister blev det til. Og hans afgang har potentiale til at løse en række af de hårdknuder, som han har skabt i israelsk politik, mener Lasse Ellegaard. Det er nemlig en ny generation, der overtager magten, og til trods for, at den nye premierminister, 49-årige Naftali Bennett fra højrefløjspartiet Yamina, er både religiøs og selvudnævnt højreradikal, er han også pragmatiker og står i spidsen for en regering, der også rummer det yderste venstre. Spændende bliver det. Hør med! Også når kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde hylder den animerede dokumentarfilm Flugt af Jonas Poher Rasmussen. Den handler om hans ven Amin og dennes flugt fra Afghanistan som dreng. Og om en hel masse andet. Og efterlader vores anmelder med »et hjerte tungt af kærlighed« 

Filosof Avishai Margalit har levet hele sit liv i Israel. I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller han om sin ungdoms drømme for Israel, om håbløsheden efter endnu en konflikt med Hamas – og om hvorfor der alligevel er håb.

Er forskningsfriheden truet i Danmark? Det er det store spørgsmål i halen på den fejde om politisk indblanding i dansk forskning, som for tiden udspiller sig. I forrige uge slog et flertal i Folketinget fast, i en politisk vedtagelsestekst, at politik ikke må forklæde sig som forskning, men også, at politikerne ikke må blande sig i, hvad der forskes i og hvordan. Men hvis det bare er det, der står, hvorfor har flere tusindvis af forskere så skrevet under på et åbent brev, der kræver, at regeringen trækker støtten til teksten tilbage. Vi ser også angreb fra andre sider. Bl.a. har Bæredygtigt Landbrug lagt sag an mod en kritisk forsker.  Louise Drivsholm kommer i studiet og fortæller om brevets kontekst. Og vi har premiere på et helt nyt format, som vi har valgt at kalde Kernebegreberne i klimadebatten forklaret naturvidenskabeligt af folk, der heller ikke vidste, hvad det betød i går! – ja, PR-afdelingen er gået på ferie. De næste 5-6 uger vil mine to nyligt oplyste kolleger, Mikkel Vuorela og Johanne Pontopi

David Rehling er død. 72 år gammel og efter kort tids sygdom. Og hvis Radio Information ikke skulle rydde fladen for ham, skulle den ikke ryddes for nogen. Rune Lykkeberg har skevet nekrologen og kommer i studiet for at fortælle om miljøforkæmperen, debattøren og landets bedste lederskribent. Og et fandens godt selskab. Lad os give vores allerede savnede David Rehling de sidste ord: »Jovist, som allerede de gamle romere konstaterede: ’Døden er vis, kun timen er usikker’. Forvisningen om døden kan også være trøst: Det får dog en ende alt sammen – på et eller andet tidspunkt. Gennem mine egne levede 70 år er jeg nået frem til, at viden om livets skrøbelighed er en tilskyndelse til at få mest muligt ud af det. Som Mogens Brandt skriver i forordet til en af sine kogebøger: ’Det drejer sig ikke om at leve længere, men om at leve mere.’ Når man passerer de 60, er det ikke panikken, der skal gribe en, men beslutsomheden: Hvad er det, du vil med resten af dit liv? For nogle er det tid sammen med familien eller g

Den amerikanske forsker Carl Hart begyndte egentlig at undersøge narkotika for at bekæmpe stofferne i det amerikanske samfund. Men han opdagede, hvordan befolkningen af politikere og populærkultur er blevet ført bag lyset – nu forsvarer han retten til at tage stoffer og opfordrer den amerikanske offentlighed til at droppe den pubertære fremstilling af narkotika. Det fortæller han om i denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg.