Synopsis
Den2radio har sammen med C.L. Davids Fond og Samling produceret en række udsendelser, der fortæller om de islamiske dynastiers historie og kunst fra profeten Muhammads tid over umayyaderne, abbasiderne, fatimiderne, samaniderne, mongolerne, mamlukkerne, osmannerne, safaviderne, mogulerne og mange mange flere og frem til i dag.
Episodes
-
Islamiske dynastier og kunst 4: Abbasidernes Irak
30/11/2015 Duration: 01h10minProfessor Patricia Crone, fortæller om abbasidernes Irak igennem tre århundreder, nemlig fra 750 til 1055. Du kan bl.a. høre om den fra 1001 Nat kendte kalif Harun al-Rashid. Senere fortæller direktør for Davids Samling, Kjeld von Folsach, om kunst fra den periode, det drejer sig om en tinglaseret skål med blå indskrift, en marmorkapitæl, en lustrebemalet skål og en kamésleben glasflaske.
-
Islamiske dynastier og kunst 1: Profeten Muhammad og de fire første kaliffer
13/11/2015 Duration: 01h09minProfessor Jørgen Bæk Simonsen fortæller om Arabien på Profeten Muhammads tid, om profeten og hans udvikling fra religiøs leder til politisk og militær leder, om de efterfølgende fire såkaldte retledte kaliffer og om skabelsen af det islamiske imperium. Senere fortæller direktør for Davids Samling, Kjeld von Folsach, om forskellige udgaver af Koranen og om billeder af profeten med og uden slør.